Besat -Norsk fødevarespecialist

Brænder du for at dele din viden og faglige interesse for at sikre en høj standard inden for produktion af fødevarer?

Så kan det være dig, vi søger til vores implementeringsafdeling!

Med reference til afdelingslederen får du en central rolle som implementeringskonsulent i et team af 7 kompetente kolleger. Dine primære arbejdsopgaver er at rådgive og vejlede vores kunder inden for fødevareproduktion, risikovurdering og egenkontrol.

For at få succes i rollen skal du brænde for at skabe værdi og tryghed ved at formidle din faglige viden og konkrete erfaringer. Dit ansvarsområde spænder fra implementering af elektroniske egenkontrolsystemer til løbende at bistå med vejledning og råd. Således at vi herigennem sikrer kunderne optimal udnyttelse af deres investering.

Herudover skal du forestå audit for og sammen med vores kunder, således at I sammen kvalitetssikrer deres interne procedurer for egenkontrol.

Dine faglige kompetencer:

At du har en relevant fødevarefaglig uddannelse. Det kunne fx være en professionsbachelor i Procesteknologi, en kandidat i Fødevarevidenskab, Fødevareteknologi eller lignende.

  • At du har et udvidet kendskab til fødevarelovgivning – både norsk og dansk
  • At du har kendskab til mikrobiologi
  • At du har en god, grundlæggende forståelse for it, eller er lærenem, hvad det angår
  • At du kan tale norsk på modersmålsniveau

Dine personlige egenskaber:

  • At du er udadvendt, tålmodig og serviceminded
  • At du besidder en stor faglig stolthed
  • At du er selvstændig og arbejdsom og ansvarsbevidst
  • At du har styr på detaljen samtidig med at du kan holde hovedet koldt
  • At du motiveres af at servicere kunderne i deres arbejdsmiljø

Din arbejdstid vil være 37 timer ugentligt og vil ligge på hverdage i tidsrummet 8-17. Stillingen indeholder op til 6 rejsedage om måneden.

Om eSmiley

eSmiley er en 8 år gammel virksomhed. Vi har specialiseret os i udviklingen af it-løsninger til gavn for fødevaresikkerheden. Vores hovedprodukt er elektronisk egenkontrol udviklet med henblik på at gøre hverdagen lettere og fødevaresikkerheden højere i professionelle køkkener.

Vi er Nordens største leverandør af egenkontrol med mere end 8.000 kunder i Danmark og i udlandet.

Din ansøgning

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Din ansøgning samt CV skal du sende til helle@human-power.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 5152 6372.

Ansøgningsfristen er d. 27. marts 2017, og vi indkalder løbende til samtale.