BESAT: Økonomi profil

Motiveres du af at have styr på detaljerne, overblik og prioritering til at være på forkant med dine arbejdsopgaver?

Så er det måske dig vi søger!

Hos eSmiley vækster vi både i ind- og udland, så vi har travlt. Derfor søger vi nu en selvkørende økonomimedarbejder, der kan aflaste Simon, vores regnskabschef. Du skal være drevet af at være med på sidelinjen i alle facetter af økonomiafdelingen, så du kan hjælpe organisationen i Simons fravær.

Fra det nye hovedkontor i Ørestad skal du løse en bred vifte af opgaver for vores danske afdeling, og for vores aktiviteter på nye markeder. Så du får en central rolle i en virksomhed i vækst, hvor hverdagen er præget af et højt tempo og alsidige arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver:

  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
  • Fakturering
  • Afstemning af diverse regnskabsposter
  • Deltage i analyser og controlling
  • Deltage i udarbejdelse af periodevise afstemninger, rapportering, klargøring af materiale til årsregnskab til revisorer samt lignende opgaver
  • Deltage i optimering af eksisterende rutiner og processer

Dine faglige kompetencer

Du har en relevant uddannelse og et par års erhvervserfaring i tilsvarende stilling. Du har følgende faglige kompetencer:

  • Har solid erfaring med de generelle regnskabsmæssige basisprincipper
  • Har erfaring med regnskabsprogrammer – gerne NAV
  • Erfaring med analyser og controller-opgaver

Personlige kompetencer

  • Serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Forstår at tage ansvar både for egne og teamets opgaver
  • Energisk og kan kommunikere med forskellige typer af mennesker
  • Kan analysere problemstillinger og finde løsninger ved at anvende sund fornuft

Om eSmiley

eSmiley styrker fødevaresikkerheden!

Hos eSmiley arbejder vi målrettet på at styrke fødevaresikkerheden og lette hverdagen i alle typer af professionelle køkkener. Vores forretningsfokus bygger på tre grundlæggende elementer: Software, fødevareviden og kundeservice.

Læs mere: www.esmiley.dk

Din ansøgning

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Din ansøgning samt CV skal du sende til helle@human-power.dk. Ansøgningsfristen er d. 30-09-2016, men vi indkalder løbende til samtale.