Digital Marketing Konsulent

Digital Marketing Konsulent med flair for leadgenerering og konvertering

Brænder du for leadgenerering og konvertering af kunder, hvor du hjælper professionelle køkkener med at få styr på madspild og fødevaresikkerhed?

Så er det dig vi søger!

Vores innovative IT-systemer til kontrol af fødevaresikkerhed og madspild sælger vi som SaaS løsninger. Vores kunder tæller alt fra den lille foodtruck på det lokale torv til store internationale aktører i fødevaresektoren.

I forlængelse af FN´s 12. verdensmål om halvering af madspild i 2030 har vi travlt.

Derfor udvider vi marketingteamet med endnu en passioneret digital marketing ressource. Med reference til vores Salgs- og marketingdirektør får du ansvaret for at udvikle, drive og optimere online salgskampagner til vores forskellige segmenter af kunder. Ligeledes skal du bidrage til udvikle vores website til en intuitiv kunderejse, så det understøtter en effektiv konvertering.

Du tilbydes en central rolle i vores danske marketingafdeling, hvor din stilling indeholder følgende ansvarsområder:

  • Udvikling og opsætning af salgskampagner samt monitorering og måling af disse
  • Administration af online tracking via automatiseret set-up
  • Ansvarlig for SEO- og SEM optimering
  • Online annoncering (adwords), herunder design, opsætning og drift
  • Produktion af SoMe content
  • Udvikling og vedligeholdelse af website (Drupal)

Dine faglige kompetencer

Du har en relevant uddannelse inden for marketing og min. 4 års erhvervserfaring fra tilsvarende stilling. Her har du opnået praktisk erfaring med følgende:

  • Solid erfaring med eCommerce med en god kommerciel forståelse på et B2B marked
  • Gerne erfaring med salg af tekniske løsninger/produkter
  • Flair for at omsætte data og indsigt til relevant indhold for vores målgrupper
  • Udvikling af nye kommercielle digitale tiltag baseret på data, indsigt og markedstendenser
  • Gode kommunikative evner på dansk og engelsk

Dine personlige egenskaber:

  • Du har en energisk arbejdsstil, og er vant til at træffe beslutninger på egen hånd
  • Du har en struktureret tilgang til opgaverne, og har disciplin til at nå dine deadlines
  • Du er målrettet og konkurrenceminded, og har modet og overblikket til at tænke ud af boksen
  • Du finder det naturligt at arbejde selvstændigt, men forstår også at bruge dine kollegers indsigt og viden til at skabe nyt indhold
  • Du kan holde fokus på det relevante i en travl hverdag, og kan have mange bolde i luften på samme tid

Om eSmiley

eSmiley er Nordens største på elektronisk egenkontrol til fødevarebranchen.

Visionen er at gøre fødevaresikkerheden og madspild enkel og effektiv for kunderne.

Virksomheden tæller mere 10.000 kunder i Danmark, og på kundelisten findes kunder, Tulip, Joe & the Juice, Hilton Copenhagen Airport og Shell.

eSmiley er en innovativ virksomhed med et medarbejderteam, der er sammensat af kompetente mennesker med vidt forskellige baggrunde inden- og udenfor branchen.

Læs mere: www.esmiley.dk

Din ansøgning

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Din ansøgning samt CV skal du sende til helle@human-power.dk.

Vi indkalder løbende til samtale.