Besat – Fødevarespecialist

eSmiley søger international fødevarespecialist med god IT-forståelse

Brænder du for at dele din viden og faglige interesse for fødevaresikkerhed og madspild i storkøkkener og fødevareproduktion?

Så kan det være dig, vi søger til vores implementeringsafdeling!

Med reference til lederen af on-boarding får du en central rolle som implementerings-konsulent i tæt samarbejde med et team af 14 kompetente kolleger.

Dine primære arbejdsopgaver er at rådgive og vejlede vores internationale storkunder inden for fødevareproduktion, risikovurdering, egenkontrol og madspild i det digitale køkken.

For at få succes i rollen skal du brænde for at skabe værdi og tryghed ved at formidle din faglige viden og konkrete erfaringer, så du skaber tryghed gennem implementeringsprojektet.

Dit ansvarsområde spænder fra implementering af elektroniske egenkontrolsystemer og andre innovative løsninger ved at dele din faglige viden samt styre kundeprojektet sikkert gennem de forskellige faser af implementering og drift.

Dine faglige kompetencer:

At du har en relevant fødevarefaglig uddannelse. Det kunne fx være en Master indenfor Fødevarevidenskab, Fødevareteknologi eller lignende.

Hertil har du, gennem erfaring fra branchen, tilegnet dig følgende kompetencer:

  • et udvidet kendskab til fødevarelovgivning på europæisk plan med fokus på dansk lovgivning
  • har solidt erfaring med projektledelse gennem styring af større opgaver eller forløb
  • har en god forståelse for digitale innovative løsninger, og den værdi, det skaber
  • har en god, grundlæggende forståelse for IT, eller er lærenem, hvad det angår
  • kommunikerer i et let, forståligt sprog på både dansk, engelsk og gerne et andet nordisk sprog
  • Gerne med erfaring fra undervisning eller har modet til at kaste dig ud i det

Dine personlige egenskaber:

  • er udadvendt, tålmodig og serviceminded
  • motiveres af at rådgive og udvikle kunderne
  • besidder en stor faglig stolthed
  • er selvstændig og trives i en team-player kultur
  • har styr på detaljen samtidig med, at du kan holde hovedet koldt

Din arbejdstid vil være 37 timer ugentligt og vil ligge på hverdage i tidsrummet 8-17.

Vi forventer, at der, over tid, må påregnes op til 5 rejsedage pr. måned. Det kan være både ind- og udland.

Om eSmiley:

eSmiley er Nordens største på elektronisk egenkontrol.

Visionen er at gøre fødevaresikkerheden og madspild enkel og effektiv for kunderne.

Virksomheden er innovativ med et medarbejderteam, der er sammensat af kompetente mennesker med vidt forskellige baggrunde inden- og udenfor branchen.

Virksomheden tæller mere end 10.000 kunder i Danmark, og på kundelisten findes kunder som Tulip, Joe & the Juice, Hilton Copenhagen Airport og Shell.

Læs mere: www.esmiley.dk

Din ansøgning

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Jensen på 5152 6372.

Send din ansøgning til helle@human-power.dk

Vi indkalder løbende til samtale.